Home » Gavekort

Begynderkursus i Havkajak

Tag på 2 dages begynderkursus i havkajak og lån alt det nødvendig udstyr. Efter kurset modtager du et kursusbevis samt et sæsonkort til brug af vores udlejningskajakker – kvit og frit resten af sæson 2013, så du ikke selv behøver at købe en kajak den første sæson. Det har aldrig været lettere at komme i gang med havkajak!

Et weekendkursus i havkajak er målrettet dig der vil lære at sejle havkajak på sikker og forsvarlig vis. Vi gennemgår alt det nødvendige på en sikker og tryg måde, og det kræver ingen forudsætninger at deltage. Vælg det sted der passer dig bedst blandt vores 5 skønne kursussteder rundt om i landet, og glæd dig til 2 aktive dage i havkajak.
_

Vi afholder kurser i Mariager, Horsens, Haderslev, Ishøj og på Feddet ved Faxe.

Efter kurset er det let at booke en kajak via vores on-line bookingkalender, og du kan sejle allerede ugen efter dit kursus – kajakkerne findes på vores 5 kursussteder rundt om i landet. Alle kursussteder er beliggende i gode rammer og er lette at komme til og fra. Outdoorsports weekendkurser følger Dansk Kano- og Kajakforbunds EPP2 niveau, der giver dig mulighed for at blive certificeret roer under Euro Paddle Pass normerne. Under kurset vurderes du løbende af instruktøren, og ønsker du, udover dit kursusbevis, et EPP2 certifikat skal du forevise de lærte teknikker på sikker vis ved afslutning af kurset. Har du brug for mere tid til at øve dine færdigheder, tilbyder vi med jævne mellemrum gratis EPP2 prøver til tidligere kursusdeltagere. EPP2 certifikatet koster kr. 150.- der betales til Dansk Kano- og Kajakforbund via Outdoorsports i forbindelse med udstedelsen.

En sikker start
På et weekendkursus hos Outdoorsports lærer du de grundlæggende ro- og redningsteknikker, så du er i stand til at hjælpe dig selv og andre ved en kæntring. Vi fokuserer også på korrekt roteknik og skadesforebyggende roning, så du får mest muligt ud af turen. Øvelserne foregår under trygge forhold og under kyndig instruktion af uddannede havkajakinstruktører. Et weekendkursus vil give dig basisviden om kajaksejlads, og gøre dig i stand til at ro havkajak i kystnært farvand.

På weekendkurset arbejder vi med:

- Vandtilvænning
- Ind- og udstigning
- Roteknik
- Styretag
- Søsikkerhed
- Lavt støttetag
- Kammeratredning
- Selvredning

_
Du skal medbringe fornuftigt tøj til dagens vejr. Vi sørger for havkajakker, våddragt, rojakke, redningsvest og det nødvendige sikkerhedsudstyr, samt lidt kaffe at varme os på under kurset. Evt. overnatning på campingpladsen samt forplejning er ikke inkluderet i prisen. Ønsker du at overnatte på campingpladsen, kan det let bookes ved tilmelding. Se tider og steder nedenfor eller i tilmeldingsformularen. Kurset afvikles lørdag fra kl. 9-17 samt søndag fra kl 9-15.


Pris kr. 1995 .- inkl. moms

Datoer 2013:


Ishøj Feddet (Faxe) Mariager Horsens Haderslev
13.-14. april
18.-19. maj
01.-02. juni
22.-23. juni
06.-07. juli
03.-04. aug
24.-25. aug
07.-08. sep
28.-29. sep
20.-21. april
04.-05. maj
25.-26. maj
15.-16. juni
29.-30. juni
13.-14. juli
17.-18. aug
31/8.-01. sep
21.-22. sep
20.-21. april
25.-26. maj
15.-16. juni
03.-04. aug
31/8.-01. sep
28.-29. sep
13.-14. april
04.-05. maj
08.-09. juni
29.-30. juni
10.-11. aug
21.-22. sep
12.-13. okt
06.-07. april
18.-19. maj
01.-02. juni
27.-28. juli
24.-25. aug
14.-15. sep
05.-06. okt
Bookmark and Share